Når livet slår fejl

Dato: 9/2-2022
Tid: 17.00-20.00
Sted: Terndrup Sognehus
Adresse: Skørpingvej 14A, 9575 Terndrup
Tema: Når livet slår fejl
Oplægsholdere: Ruth Østergaard Poulsend og Henrik Venzel Pedersen
Tilmelding: mail: kirdith@gmail.com

Pris: gratis

Kl. 17.00:
Velkomst ved arrangørerne samt præsentation af tema/dilemma

Kl. 17.15:
Første oplæg. 

Kl. 17.45:
Mad. Mulighed for samtale og blive »rystet sammen« ved bordene

Kl. 18.15:
Andet oplæg.

Kl. 18.45:
Kaffe og debat ved bordene om aftenens dilemma (arrangørerne støtter grupperne)

Kl. 19.30:
Opsummering af diskussionen ved bordene og afrunding ved arrangørerne.

Ruth Østergaard Poulsen
Er cand.theol., tidligere sognepræst og hospitalspræst, skribent og konsulent på Hospice Vendsyssel. ”Hvad er meningen? Sådan spørger mennesker helt automatisk, når ulykke og sygdom rammer os. I de 20 år, jeg har været sygehuspræst, er det nok det spørgsmål, jeg har mødt flest gange. Er der en mening med alt, hvad der sker? Skal der nødvendigvis være en mening? Og hvem skal fortælle os, hvad meningen så er? Hvis noget opleves meningsløst, – altså løst fra at have mening – så bliver det hårdt at skulle finde en mening selv. Alt dette glæder jeg mig til at fortælle om og vende med jer”. Ruth Østergaard Poulsen har arbejdet med at befri folk fra det tvungne håb og gå ind i mørket med dem. Tør man ikke det, så forlader man dem, siger hun. 

Henrik Venzel Pedersen
Lektor i biologi ved Hjørring Gymnasium og HF. Et par stikord fra hans tidligere foredrag: “Når naturvidenskaben er objektiv, hvordan kan den så lede til en diskussion om ondskab og lidelse? Hvad kan der ske når videnskaben ikke er objektiv? Ulve i Danmark bliver mere og mere aktuelt. Er ulven ond og er der plads til den? Morten DD finder en døende hjort, men afliver den ikke – er det ondt? Vores etik til dyr og mad følges ikke altid. Er færingerne onde når de laver grindedrab? Kan etik og naturvidenskab blandes? Bør de ikke altid følges ad?”.